Det tager den tid, det tager

af 17. maj 2021

Vi har altid som mål at lave et portræt, der viser en flig af den person, som vi portrætterer. Nogle gange sker det efter fem skud, og andre gange tager det tid. Men det skal også have lov at tage den tid, det tage, så det naturlige udtryk kommer frem. 

Den gode start

En god start er enten at mødes eller tage en snak over telefonen inden fotograferingen. Der får vi talt om, hvilke ønsker, der er til billederne, og hvilken stil, som vi bliver enige om at lave.

Vi får klarlagt, hvis det f.eks. er erhvervsportrætter, der skal laves, hvad portrætterne skal bruges til. Er det til LinkedIn, en hjemmeside eller til PR-brug, og er der specifikke krav til formater m.m. Det er også her, at vi får på plads, om vi skal mødes på vores fotostudie, hos dig eller på en location. Du kan her læse mere om valget mellem studie og location samt se en video af vores studie.

Når vi har planlagt fotosessionen på forhånd, kan vi på fotodagen koncentrerer os om billederne.

Det-tager-den-tid-det-tager-blog-portraet-ersted.photo

Nervøsitet er normalt

Mange er lidt nervøse og utrygge ved at møde op til en fotografering. Det forstår vi godt… Sådan ville vi også selv have det.

Da vores fotostil er det naturlige udtryk, kræver det bare, at du skal være dig selv og lade os guide dig igennem. Lettere sagt end gjort… Vi vil gøre vores bedste for at gøre det til en hyggelig og afslappet oplevelse at blive fotograferet. Og hvis det kræver en kaffepause eller lidt frisk luft, er det det, vi tager. For det tager den tid, det tager at få det naturlige udtryk frem.

Hvis det er børn, der skal portrætteres, er ingen af os herre over dagsformen, og derfor stopper vi fotosessionen, hvis barnet ikke føler sig tilpas i situationen. Enten tager vi så en pause med lidt hygge og leg og prøver igen. Og hvis ikke det hjælper, aftaler vi bare en ny dag.

En ting, der ofte gør det lettere at slappe af, er at have noget tøj på, som man føler sig godt tilpas i, det gælder både for voksne og børn.

Det tager den tid det tager, og det vigtigste er, at det er en god oplevelse, og at vi får nogle skud i kassen, som viser personlighed og udstråling.

Sådan gik fotosessionen med Louise

I fotosessionen med Louise, startede det med lidt for alvorlige og anstrengte udtryk, men som snakken gik, og hun begyndte at slappe mere af, fik vi det udtryk frem, som kendetegner hende. Til sidst var hun så tryg i situationen, at hun begyndte at spille op til kameraet.

Tid 01-sort-hvid-erhvervsportraet-portraet-ersted.photo
Det tager den tid, det tager 01-sort-hvid-erhvervsportraet-portraet-ersted.photo
04-sort-hvid-portraet-af-kvinde-erhvervsportraet-ersted.photo
Det tager tid Ersted Photo
06-sort-hvid-portraet-af-grinende-kvinde-erhvervsportraet-ersted.photo

Hvis du har brug for en fotograf, så kontakt os her.
Så kan vi sammen finde den bedste løsning for dig og dine behov.

Her kan du se de nyeste blogindlæg